Selvom en landmand allerede før sommerferien i år vandt en principiel sag om tilskud til sin klimastald, som han opførte for næsten 10 år siden, skulle han igennem en ”fornyet behandling”, som også skulle vindes.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som er en del af Ministeriet for Grøn Trepart valgte at håndtere den ”fornyede behandling” på en sådan måde, at de EU-krav, som landmanden skulle opfylde fra udbetalingstidspunktet blev anset for at skulle opfyldes nu, altså et lille årti senere. Denne tolkning var EU-stridig. ”Fornyet behandling” betyder kun behandling af den oprindelige ansøgning på de omstændigheder, der forelå dengang.
Styrelsens tolkning svarer derfor til at håndtere ”fornyet behandling” af den gamle ansøgning som om den var en ny ansøgning, som først indgives nu. Set på denne måde ville den tidsmæssige rækkevidde af de krav, som landmanden skulle opfylde for at få sine penge, blive udstrakt “i det uendelige”.
Styrelsens synspunkt var derfor klart i strid med kravet om forudsigelighed, som udspringer af det EU-retlige retssikkerhedsprincip.
For landmanden er det kun forudsigeligt at skulle overholde EU-kravene i en årrække efter ansøgningens indgivelse. Det er ikke forudsigeligt at skulle overholde dem i samme antal år efter at have vundet en sag flere år senere og fået den hjemvist til fornyet behandling.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø måtte derfor trække synspunktet tilbage, opgive sin høring, trække sin politianmeldelse tilbage, træffe en ny afgørelse, som gav landmanden medhold og indsætte foreløbig godt 4 millioner på hans konto efter mange års strid med Styrelsen.
Nu venter så slagsmålet om bl.a. renter. Det er Sønderby Legals synspunkt, at landmanden – og alle andre landmænd, som har penge til gode for EU-tilskud, skal have renter af deres krav. Som alle ved, er der lov for, at når det offentlige har krav på betaling, påløber der renter. Loven er ikke formuleret på samme måde, når landmanden har penge til gode. Men det ændrer ikke på vores synspunkt til fordel for landmanden.
Efter vores opfattelse følger det af det EU-retlige effektivitetsprincip, at den danske stat skal kompensere ham effektivt for de tab, han har lidt undervejs. Det vil sige, at han har krav på renter akkurat som det offentlige i den modsatte situation.
Landmanden er uden skyld i den lange sagsbehandlingstid og skal derfor heller ikke indirekte straffes for den. Han skal ifølge det EU-retlige retssikkerhedsprincip og ligebehandlingsprincip stilles som om, hans sag var blevet korrekt behandlet på ansøgningstidspunktet.
Sagen ligger allerede ved byretten, og landmanden mener, at det har stor betydning for ham og hans kolleger at få fastslået, at når EU-penge uberettiget er holdt tilbage, så har landmanden krav på en effektiv udligning, inklusive renter. Derfor fortsætter han kampen for at få sine renter.