Fortolkning af værnetingsaftale var ligetil

15 juni, 2026

Del på:

I en sag, som Sønderby Legal førte, var både vores klient og modparten medlemmer af samme brancheorganisation, og kontrakten mellem dem indeholdt blandt andet en generel henvisning til organisationens forretningsbetingelser. Heri var en bestemmelse om, at i tilfælde af en eventuel tvist i samarbejdet skulle det afgøres enten ved voldgift eller ved organisationens eget værneting, som i dette tilfælde var Retten i Esbjerg.

Da der opstod en tvist mellem parterne, anlagde vi på vegne af vores klient sag ved Retten på Bornholm, idet denne efter vores klare overbevisning var sagsøgtes hjemting, og fordi vi ikke fandt anvendelse for den pågældende værnetingsaftale med mindre at organisationen selv var part i sagen.  

Retten på Bornholm afviste dog både at behandle sagen med begrundelse i værnetingsaftalen i forretningsbetingelserne og i tilgift at henvise sagen til Retten i Esbjerg.

Vi kærede afgørelsen til Østre Landsret. Med afsæt i en mail hvori organisationen selv havde udtrykt tvivl om rette sagsbehandling og værneting i denne sag samt det forhold, at formuleringen i forretningsbetingelserne måtte forstås derhen, at anvendelse af værnetingsaftalen ville kræve, at organisationen selv var part i den tvist, fulgte Østre Landsret vores anbringender og gav os medhold i vores fortolkning af værnetingsaftalen. Byrettens kendelse blev ophævet og sagen herefter hjemvist til Retten på Bornholm. Det sparede således vores klient for både besvær og økonomiske konsekvenser ved at føre en sag i den anden ende af landet, at vi fastholdt vores fortolkning.

Kontaktperson

Casper Vinther Se profil

Casper Vinther

Advokat (H), Partner

+45 25 16 65 17

Fortolkning af værnetingsaftale var ligetil
Advokat blev holdt erstatningsansvarlig
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU