Om os
SØNDERBY LEGAL
Førende danske og udenlandske virksomheder og organisationer bruger SØNDERBY LEGAL til at skaffe sig den retsstilling, de har krav på både i Danmark og i udlandet. De trækker blandt andet på vores næsten 75 års erfaring med internationalt, juridisk arbejde, og kan gøre brug af vores store netværk blandt førende advokater i Europa og resten af verden, som er med til at sikre en hurtig og pålidelig løsning af de opgaver, vi bliver betroet.
Hos SØNDERBY LEGAL forsøger vi ikke at være alt for alle, men vil hellere være meget for nogle, nemlig dem, som har brug for vor særlige viden og erfaring. Det er afgørende for os, at der er kvalitet i alt, hvad vi foretager os. Vi er baseret på smalle, men dybe kompetencer og påtager os ikke opgaver uden for vores definerede kompetenceområder.
Fra kontorer i København, Aarhus og Randers, udøver vi landsdækkende bistand – så tæt, som muligt, på dem, det hele drejer sig om, nemlig vores klienter.
SØNDERBY LEGAL er baseret på en stærk specialisering, som løbende udvikles gennem fokus på værdiskabelse for vores klienter.
SØNDERBY LEGAL består foreløbig af 21 medarbejdere, heraf 10 jurister, inklusive 5 partnere.