De EU-retlige regler medfører, at anvendelsen af figurtegn på landbrugsprodukters emballage, ikke må antyde at produktet er forbundet med et andet geografisk område, og derved uretmæssigt fremstå som omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse. Sådan en mærkning er egnet til at vildlede forbrugerne.
Læs advokat Hans Sønderby Christensens artikel bragt onsdagn den 14. august på på Jyllands-Postens hjemmeside her eller hent den som pdf her.
EU-Domstolen har for nyligt afsagt dom om de EU-retlige regler for beskyttelse af varers registrerede oprindelsesbetegnelse. Formålet med reglerne er at gavne økonomien i landdistrikterne og sikre lige konkurrencevilkår for producenterne. Derudover sikrer reglerne at forbrugerne har klare og kortfattede oplysninger om produkternes oprindelse. Reglerne om registreret oprindelsesbetegnelse omfatter kun produkter og fødevarer, hvor der er en sammenhæng mellem produktets kendetegn og dets geografiske oprindelse. EU-Domstolen fastslog, at en vare, der ikke er registreret med oprindelsesbetegnelse, kan krænke reglerne, når figurtegn antyder, at produktet nyder oprindelsesbeskyttelse. EU-Domstolen konkludere desuden, at reglerne finder anvendelse på ikke-registrerede producenter, som anvender en sådan antydning, også selvom de faktisk er hjemhørende i den region, de henviser til. Afgørende er i disse tilfælde den manglende registrering.
Sagen udsprang af en tvist mellem Fundación Consejo Regulador de la Denominación de Origen Protegida Queso Manchego, (Reguleringsudvalget for den beskyttede oprindelsesbetegnelse Queso Manchego), herefter ”Reguleringsudvalget” og modparten Industrial Quesera Cuqurella SL og Juan Ramòn Cuquerella Montagud, herefter IQC. Sidstnævnte – IQC – havde som producent anvendt etiketter til markedsføring og identifikation af tre forskellige oste som ikke var omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse ”queso manchego”.
Sagen blev anlagt i første instans ved de spanske domstole med påstand om, at det skulle fastslås, at de af IQC anvendte etiketter på ostene ”Adarga de Oro”, ”Super Rocinante” og ”Rocinante”, ikke var omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse ”queso manchego”, samt at udtrykkene ”Quesos Rocinante” indebar en krænkelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse ”queso manchego”, idet etiketterne og udtrykkene udgjorde en ulovlig antydning af den beskyttede oprindelsesbetegnelse.
Retten frifandt IQC, idet man ikke fandt, at de til markedsføringen anvendte tegn og betegnelser rent fonetisk eller grafisk lignede ”queso manchego” eller ”la Mancha”. Dertil fandt retten heller ikke, at betegnelsen ”Rocinante” eller billedet af den litterære figur ”Don Quijote de la Mancha” kunne antyde at ostene var omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse ”queso manchego”.
Afgørelsen blev herefter appelleret til Audiencia Provincial de Albacete (den regionale domstol i Albacte, Spanien). Retten fandt, at anvendelsen af de anvendte figurtegn i form af landskaber og figurer, kun fik forbrugeren til at tænke på la Mancha-regionen og ikke nødvendigvis på den ost, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse ”queso manchego”.
Reguleringsudvalget appellerede afgørelsen til Tribunal Supremo (den øverste domstol i Spanien), som iværksatte præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Den forelæggende ret bad EU-Domstolen om at tage stilling til, hvorvidt beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen kan krænkes ved betegnelser, der har grafisk, fonetisk eller begrebsmæssig lighed med den beskyttede oprindelsesbetegnelse, eller hvorvidt der kan ske krænkelse blot ved anvendelse af figurtegn, der antyder oprindelsesbetegnelsen.
EU-Domstolen henviste til, at nationale domstole skal anlægge en helhedsbetragtning, når de fortolker de EU-retlige bestemmelser. Ved fortolkningen af reglerne om varers registrerede oprindelsesbetegnelse, skal domstolene derfor ikke blot tage udgangspunkt i bestemmelsernes ordlyd, men også hense til den sammenhæng som bestemmelsen indgår i, og til de mål der søges opnået med reglerne.
EU-Domstolen fastlog i den forbindelse, at de EU-retlige regler beskytter registrerede betegnelser mod enhver antydning, uanset om produktets virkelige oprindelse er angivet, eller om den beskyttede betegnelse er ledsaget af udtryk såsom ”efterligning” eller lignende. EU-Domstolen anførte yderligere, at beskyttelsen af registrerede betegnelser tillige omfatter tilfælde, hvor der anvendes figurtegn som kan antyde en geografisk betegnelse. Det afgørende kriterium er herefter, hvorvidt de anvendte tegn medfører, at forbrugeren, når denne enten ser produktets navn, figurtegn eller lignende, føres til at tænke på den vare, som den beskyttede geografiske betegnelse gælder for.
Dermed fastslog EU-Domstolen, at selve ordlyden af de EU-retlige regler ikke begrænser beskyttelsens rækkevidde til kun at omfatte betegnelser af produkter som dækkes efter ordlyden. Beskyttelsen omfatter enhver antydning, uanset om dette sker ved tekst eller figurtegn.
Konklusionen blev dermed, at de EU-retlige regler, som beskytter registrerede betegnelser, også omfatter tilfælde, hvor antydningen af en registreret betegnelse foreligger ved anvendelse af figurtegn. Dertil kommer, at selve anvendelsen af et figurtegn, der antyder et geografisk område, som er forbundet med en oprindelsesbetegnelse, kan udgøre en antydning af, at produktet er omfattet af denne oprindelsesbetegnelse. Ved prøvelsen af om reglerne er overholdt, skal den nationale ret tage hensyn til forbrugerens forventede reaktion, idet det væsentlige moment er, om forbrugeren, som følge af figurtegnene, forbinder produkterne med det pågældende geografiske område. Den nationale ret skal med andre ord bedømme, om forbindelsen mellem figurtegnene og den registrerede betegnelse er så sammenfaldende, at forbrugeren associerer produktet med de beskyttede oprindelsesbetegnelser. De EU-retlige regler er overtrådt, såfremt anvendelsen af figurtegn kan medføre, at varen potentielt kan forbindes med en registreret oprindelsesbetegnelse og dermed til et nærmere bestemt geografisk område.
Dommen er således relevant for virksomheder der producerer landsbrugsprodukter, idet de skal sikre sig, at de i deres markedsføring af produkterne ikke benytter tegn eller skrift, der uretmæssigt kan indikere at produktet stammer fra et område med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Derudover kan producenter, som er registreret med beskyttet oprindelsesbetegnelse, med afsæt i dommen kræve, at de producenter som krænker reglerne nu skal følge domstolens praksis. Den af EU-Domstolen anlagte fortolkningen skyldes, at man vil tilgodese formålet med de EU-retlige regler, hvorved man sikrer at forbrugerne har klare, kortfattede og troværdige oplysninger om produkternes oprindelse.