Landbrugsstyrelsen har i en årrække anvendt et forkert beregningsgrundlag, når styrelsen har trukket danske landmænd i EU-støtte, fastslår EU-Domstolen.
EU-Domstolen har fornylig afgjort, at Landbrugsstyrelsen i en årrække har anvendt det forkerte beregningsgrundlag, når styrelsen har trukket danske landmænd i deres EU-støtte. Den danske regelanvendelse beroede på EU-Kommissionens tilkendegivelse. Fortsat uafklaret, om Landbrugsstyrelsen har hjemmel i EU’s regler til at foretage en reduktion i støtten for tilsidesættelse af skærpede nationale regler.
I en ny principiel dom fra den 25. juli 2018 fastslår EU-Domstolen, at Landbrugsstyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen) har anvendt det forkerte år som beregningsgrundlag, når styrelsen har reduceret landbrugernes EU-støtte. Det har i den konkrete sag resulteret i, at landbrugerne har tilbagebetalt for meget af deres EU-støtte.
EU’s landmænd modtager hvert år støtte fra EU finansieret af Den Fælles Landbrugspolitik. For at undgå nedsættelse af støtten skal hver landbruger overholde en række EU-krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand. Såfremt myndighederne konstaterer, at EU-kravene ikke overholdes, kan de sanktionere overtrædelsen med et såkaldt krydsoverensstemmelsestræk. Det vil sige procentvis fratræk i EU-støtten.
I årene 2006-2009 var en række danske landmænd blevet sanktioneret med krydsoverensstemmelsestræk som følge af påståede overtrædelser af de danske regler om gødningsanvendelse. Krydsoverensstemmelsestrækket blev af myndighederne beregnet på baggrund af støtten i det kalenderår, hvor reglerne ikke blev overholdt (herefter ”overtrædelsesåret”).
Efterfølgende rettede de danske myndigheder henvendelse til EU-Kommissionen med henblik på at få oplyst på grundlag af hvilket år, sanktionen skulle beregnes. EU-Kommissionen udtalte, at nedsættelsen skulle anvendes på betalinger for det kalender år, hvor den manglende overholdelse af EU-kravene blev konstateret (herefter ”konstateringsåret”). EU-Kommissionens udtalelse fik i 2013 Landbrugsstyrelsen til at genoptage de afgørelser, hvor overtrædelsesåret var blevet anvendt som beregningsgrundlag, hvilket fik økonomiske konsekvenser for de landbrugere, som havde modtaget mere støtte i konstateringsåret end i overtrædelsesåret. To af landbrugerne klagede til det daværende Fødevareministeriets Klagecenter, men fik ikke medhold.
Landbrugerne anlagde derfor sag ved Østre Landsret, som valgte at udsætte sagen og forelægge principielle EU-retlige spørgsmål for EU-Domstolen.
Over for EU-Domstolen henviste landbrugerne navnlig til ordlyden af de pågældende EU-bestemmelser samt til den almindelige retsgrundsætning, hvorefter en sanktion for manglende overholdelse skulle fastsættes ud fra forholdene på tidspunktet for de faktiske omstændigheder. Krydsoverensstemmelsestræk på baggrund af den udbetalte støtte i konstateringsåret ville derimod medføre konsekvenser, som ikke var forudsigelige på overtrædelsestidspunktet, hvilket ville stride mod både retssikkerhedsprincippet samt princippet om beskyttelse af de berettigede forventninger.
Fødevareministeriets Klagecenter henviste til, at bestemmelserne skulle fortolkes i overensstemmelse med formålet med krydsoverensstemmelse, som var at tilskynde landbrugerne til at overholde allerede gældende EU-krav.
EU-Domstolen fastslog indledningsvis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skulle tages hensyn til dennes ordlyd, men også til sammenhæng, hvori den indgik, og til de mål, der blev forfulgt med den ordning, som den udgjorde en del af.
EU-Domstolen bemærkede, at de forskellige sprogversioner af den pågældende EU-bestemmelse, som fastsatte reglerne for beregningen af nedsættelsen, i overvejende grad fastslog, at nedsættelsen skulle beregnes på baggrund af overtrædelsesåret.
Herefter præciserede EU-Domstolen, at reglerne også skulle fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den var led i. Formålet var som anført at tilskynde landbrugere til at overholde en række basisnormer for miljø, dyrevelfærd mv.
Formålet kunne herefter kun forfølges, hvis sanktionen af overtrædelsen af basisnormerne gav sig udslag i en nedsættelse af støtten for kalenderåret, hvor overtrædelsen skete. At krydsoverensstemmelsestrækket ifølge EU-reglerne kunne foretages ved modregning i netop konstateringsåret, ændrede ikke EU-Domstolens opfattelse, eftersom denne regel blot sikrede, at nedsættelser faktisk skete.
EU-Domstolen henviste herefter til ligebehandlingsprincippet, proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet.
For så vidt angår ligebehandlingsprincippet slog EU-Domstolen fast, at anvendelsen af overtrædelsesåret fjernede risikoen for, at de betalinger, som nedsættelsen blev anvendt på, enten var betydeligt højere eller lavere end betalinger for det år, hvor den manglende overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne fandt sted. Anvendelse af konstateringsåret som beregningsgrundlag ville således medføre, at to landmænd – der i det samme år havde overtrådt de samme regler og modtaget den samme mængde støtte – kunne sanktioneres forskelligt, hvis de to landmænd havde ret til forskellige støtte i konstateringsåret.
Vedrørende proportionalitetsprincippet bemærkede EU-Domstolen, at anvendelse af konstateringsåret som beregningsgrundlag ikke sikrede sammenhæng mellem den af landbrugeren udviste adfærd, der var årsag til nedsættelsen, og selve nedsættelse. Modsætningsvis blev overholdelsen af proportionalitetsprincippet altid sikret, hvis nedsættelsen blev beregnet på grundlag af støtten i overtrædelsesåret. Således ville nedsættelsen ikke gå videre end, hvad der var nødvendigt for at nå formålet.
Endelig påpegede EU-Domstolen, at det ville det være i strid med retssikkerhedsprincippet at anvende konstateringsåret som beregningsgrundlag for nedsættelse, eftersom støtten kunne variere betydeligt fra år til år som følge af antallet af dyrkede arealer, som lå til grund for støttens størrelse. Sagt med andre ord skulle krydsoverensstemmelsestræk ikke afhænge af, hvornår myndighederne foretog kontrollen.
EU-Domstolen konkluderede herefter, at nedsættelsen af direkte betalinger som følge af manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav skulle beregnes på grundlag af den direkte støtte i overtrædelsesåret. Hvilken betydning dommen får, er det nu op til parterne, og såfremt Landbrugsstyrelsen fastholder krav mod landmændene i én eller anden udstrækning, vil det i sidste ende være op til Østre Landsret at afgøre.
EU-Domstolen tager ikke stilling til, om krydsoverensstemmelsestrækkene overhovedet kunne foretages med rette. Det følger af EU-lovgivningen, at krydsoverensstemmelsestræk kan foretages, hvis landbrugeren overtræder en række nærmere angivne EU-krav. De i sagen omhandlede landbrugere havde, så vidt vides, udelukkende overtrådt de skærpede danske regler om gødskning, som fandtes i dansk lovgivning, indtil den såkaldte Landbrugspakke afskaffede de tidligere gældende regler om undergødskning. Ved Vestre Landsret verserer et parallelt spørgsmål, hvor Sønderby Legal repræsenterer landbrugerne, og hvor det er gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at sanktionere for tilsidesættelse af skærpede nationale regler. Domstolen blev ikke forelagt spørgsmål herom. Om det måtte være relevant og nødvendigt kan det blive op til Landsretterne at vurdere, såfremt Landbrugsstyrelsen fastholder krav i én eller anden udstrækning.