Anklagemyndigheden havde tre anklager mod en dyretransportør og ville i alle tre anklager fratage ham hans ret til at transportere dyr. Men efter fire år blev alle anklager frafaldet.
– Godt arbejde, at anklagemyndigheden lader de sager falde, som ikke kan stå.
Sådan lyder det fra advokatfuldmægtig og juniorpartner Rikke Bach Nielsen fra advokatfirmaet Sønderby Legal i kølvandet på, at anklagemyndigheden har opgivet en række anklager mod en jysk dyretransportør, som nu endelig kan ånde lettet op.
Transportøren figurerer nu i den efterhånden meget lange liste over sager om påstået overtrædelse af EU-regler, som anklagemyndigheden har måttet opgive i forhold til borgere og virksomheder, som Sønderby Legal repræsenterer.
– 96 vundne sager ud af 99 siden den 1. august 2021, fremgår det af advokatfirmaets egen opgørelse, og dyretransportøren er altså én af de 96 vundne sager.
Tre gange anklaget og frafaldet
Sønderby Legal oplyser, at sagerne mod transportøren startede i 2019, og at transportøren oprindeligt have hele tre anklager imod sig, hvor anklagemyndigheden i alle tre tilfælde ønskede at fratage hans ret til at transportere dyr. De ønskede altså hele tre gange at fratage ham hele hans eksistensgrundlag, men alle tre anklager imod ham er nu frafaldet.
– Den ene af anklagerne drejede sig om lastetæthed på en transport tilbage i foråret 2019, hvor tingene spidsede til, og det kunne med lethed være endt som endnu en opblæst historie om dyremishandling på forsiden af landsdækkende medier.
– Men sagen viste sig at være en helt anden. For det viste sig, at der alligevel slet ikke var tale om en overtrædelse af reglerne for lastetæthed, forklarer Rikke Bach Nielsen fra Sønderby Legal.
Overlæs var alligevel ikke overlæs
Rikke Bach Nielsen forklarer, at dyrlægen, der forestod kontrollen ved aflæsning af grisene på slagteriet, tog fejl af, hvor mange grise der måtte være på lastbilen. Dyrlægen mente, der var et overlæs på 104 grise, som svarer til en overskridelse af lastetætheden på cirka 21 procent, men det skyldtes, at dyrlægen havde anvendt en såkaldt interpolationstabel i Fødevarestyrelsens vejledning, men at det ikke er efter reglerne:
– Men man kan ifølge straffeloven ikke dømmes for noget, der står i en vejledning. Det skal fremgå af en lov eller bekendtgørelse, siger hun og fortæller, at det også blev fastslået af Vestre Landsret allerede i 2010.
Rikke Bach Nielsen forklarer videre, at i bekendtgørelsen, som fastlægger kravene til lastetæthed, var arealkravene fastlagt for vægtklasser i intervaller, mens lastetætheden i interpolationstabellen i Fødevarestyrelsens vejledning var opgjort kg for kg.
Praksis fastslået i tidligere domme
– Allerede i 2010 fastslog Vestre Landsret i to domme, at når dyrenes gennemsnitsvægt ligger mellem to intervaller, skal den laveste anvendes, fortæller Rikke Bach Nielsen, og fortsætter:
– Og da gennemsnitsvægten på grisene ikke nåede op på det højere interval, skulle det mindste derfor bruges, siger hun og henviser til Vestre Landsrets udtalelse:
»Bekendtgørelsen angiver som anført arealkravene for svin på henholdsvis 25, 50, 75, 100, 200 og 250 kg eller mere. En naturlig forståelse af bekendtgørelsens regler om arealkrav fører – som anført i Vestre Landsrets dom af 2. september 2010 i sag V.L. S-0456-10 til, at den første position på 0,20 m2 gælder for svin, der vejer 25 kg eller mere, men mindre end 50 kg, mens dens næste position på 0,31 m2 gælder for svin, der vejer 50 kg eller mere men mindre end 75 kg. På den baggrund, og da der ikke i bekendtgørelsens § 10 om arealkravene er hjemmel til at foretage lineær interpolation ved dyr med en vægt, der ligger mellem de angivne intervaller, finder landsretten, at det er i strid med bekendtgørelsen af fastsætte arealkravene for svin i intervallet mellem 25-49 kg til mere end 0,2 m2 pr. svin«.
Sagen skåret til
Transportøren mente, at dyrlægen havde overset andre ting, som også burde have ført til frifindelse, og derfor forsøgte Sønderby Legal i første omgang at få sagen afvist ved retten:
– Det fik vi ikke medhold i, men retsmødet førte alligevel til, at sagen blev skåret til, så vi til sidst kun havde spørgsmålet om fortolkning af to af Vestre Landsrets domme tilbage. Og da vi nåede dertil, vidste vi, at vi ville få ham helt ud af det, fortæller Rikke Bach Nielsen.
Hun påpeger, at det både ville have sparet det offentlige for unødvendige ressourcer og en retskaffen dyretransportør for søvnløse nætter og et umenneskeligt pres, hvis man fra begyndelsen havde valgt at undersøge sagen til bunds, inden der blev indgivet politianmeldelse.
– Men det gjorde man ikke, men i det mindste er det da godt, at anklagemyndigheden omsider lod de sager falde, som alligevel ikke kan stå, siger hun.