Vi søger en ambitiøs cand.jur. eller cand.merc.jur. til kontor i Aarhus C med opstart i vinteren / foråret 2027.
Om Sønderby Legal
Sønderby Legal er et erhvervsorienteret advokatfirma, som repræsenterer både danske og udenlandske virksomheder samt organisationer. Vi arbejder primært med fast ejendom, entrepriseret, EU-ret, landbrug, lejeret samt forvaltningsret.
Vi har kontorer i København, Aarhus og Randers og er cirka 35 medarbejdere – herunder advokater, advokatfuldmægtige, jurister, erhvervsjurister, advokatsekretærer og studerende.
I Aarhus bliver du en del af dagligdagen på kontoret under advokat Jens Jacob Halling.
Som praktikant hos Sønderby Legal i Aarhus får du:
• Mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis.
• Indblik i hvordan advokater og jurister arbejder med konkrete sager.
• Mulighed for selvstændig og dybdegående sagsbehandling. Afhængigt af dine kompetencer kan du få juridiske opgaver på niveau med dem, en 1. års advokatfuldmægtig arbejder med.
• Kompetent sparring og mulighed for at udvikle dig fagligt.
• Praktisk erfaring med bl.a. entreprise- og mangelsager, overdragelse af fast ejendom, lejeret, nævns- og retssager med tilknytning til fast ejendom samt ekspropriation.
Din profil
• Du læser cand.jur. eller cand.merc.jur.
• Du har et højt fagligt niveau og gode eksamensresultater.
• Du er fleksibel, engageret, mødestabil og serviceorienteret.
• Du har lyst til at afprøve dine teoretiske færdigheder i praksis.
Om praktikforløbet
Praktikforløbet indgår som led i det projektorienterede forløb på kandidatuddannelsen i jura ved Aarhus Universitet og vægter 20 ECTS-point. Du får derfor mulighed for at arbejde 4-5 dage om ugen på kontoret. Antallet af arbejdsdage afhænger af, om du vælger at kombinere praktikforløbet med et sideløbende kursusfag på universitetet.
Forløbet afsluttes med en skriftlig praktikopgave, som bedømmes af den interne vejleder på universitetet. Her står vi naturligvis gerne til rådighed med sparring.
Vi tilbyder deltagelse i vores sociale og faglige arrangementer, såsom sommerfest, julefrokost og interne kurser. Vi stiller desuden kontorplads og PC til rådighed for dig.
Sønderby Legal ønsker desuden at yde det maksimale erkendtlighedsbeløb på 3.770,00 kr. om måneden som påskønnelse for dit ophold i virksomheden.
Tiltrædelse
Samtaler afholdes løbende, så tiltrædelse kan ske ved semesterstart i foråret 2027.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte tidligere praktikant og nuværende stud.jur. Sofie Vestergaard, hvis du måtte have spørgsmål til stillingen.
Mail: sove@sonderbylegal.eu
Tlf: 20 80 04 39
Ansøgning
| Lyder praktikforløbet som noget for dig? Send din ansøgning, CV, karakterer og eventuelle anbefalinger til: job@sonderbylegal.eu |
Vi ser frem til at høre fra dig.