Specielle landbrugsprodukter kan opnå en særlig beskyttelse i EU. Og det rammer en tysk whiskyproducent, der ville bruge ordet ”Glen” som del af navnet på sin whisky.

Læs artiklen fra Jyllands-posten, onsdag den 15. august 2018 her.
I en ny dom har EU-Domstolen behandlet muligheden for, at en tysk produceret whisky ved navn ”Glen Buchenbach” kan krænke oprindelsesbeskyttelsen for Scotch Whisky. EU-retten yder nemlig beskyttelse til registrerede produktnavne for landbrugsprodukter, vin og spiritus for at sikre, at forbrugerne opnår den kvalitet, særlige karakteristika eller fremstillingsmåde, som det givne produkt er kendt for. Som eksempler på beskyttede oprindelsesbetegnelser kan således nævnes Feta, Danablu og Scotch Whisky. Reglerne indeholder en beskyttelse mod konkurrenters direkte eller indirekte anvendelse af betegnelsen samt antydninger eller anden praksis, som kan vildlede forbrugerne om varens oprindelse.
Sagen udspringer af en tvist fra Tyskland mellem organisationen Scotch Whisky Association og Michael Klotz om, hvorvidt brugen af ordet ”Glen” kunne udgøre en krænkelse af Scotch Whisky, selvom det af produktet fremgik, at denne whisky var produceret i Tyskland. Scotch Whisky Association var af den opfattelse, at markedsføringen af denne whisky med betegnelsen ”Glen”, var i strid med EU-rettens bestemmelser vedrørende beskyttelsen af registrerede geografiske betegnelser. Scotch Whisky Associations formål består bl.a. i at beskytte handlen med skotsk whisky. Ifølge EU-lovgivningen er betegnelsen ”Scotch Whisky” beskyttet som en betegnelse, som kun må bruges om whisky produceret i Skotland. Med den begrundelse lagde Scotch Whisky Association sag an ved Landgericht Hamburg (den regionale ret i første instans i Hamburg, Tyskland) med påstand om at standse markedsføringen af whiskyen under betegnelsen ”Glen”, da en registreret geografisk betegnelse beskyttes mod enhver ”angivelse”, der antyder den geografiske oprindelse af denne betegnelse. ”Glen” betyder dal på skotsk og har en bred anvendelse i Skotland, hvor ordet blandt andet indgår som en fast bestanddel i navne på skotsk whisky. Af denne grund var det Scotch Whisky Associations opfattelse, at forbrugerne ville forbinde ordet ”Glen” med skotsk whisky. Michael Klotz mente dog ikke, at ”Glen” giver en association til skotsk whisky, da der er tale om et gængs ord, der indgår i navnet på utallige byer, floder og dale uden for Skotland. Med henblik på at afgøre sagen, besluttede Landgericht Hamburg at indbringe en række spørgsmål for EU-Domstolen om omfanget af beskyttelsen i henhold til reglerne for registrerede geografiske betegnelser for spiritus.
Indledningsvis bemærkede EU-Domstolen, at der ved fortolkning af EU-retlige regler, ud over ordlyden, skal tages hensyn til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, samt formålet med bestemmelsen. Bestemmelserne om registrerede geografiske betegnelser for spiritus har til formål at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, samt sikre de EU-retlige principper om markedsgennemsigtighed og fair konkurrence. Ræsonnementet er, at spiritussens kvalitet, ry eller andre egenskaber, kan tilskrives dens geografiske oprindelse, hvorfor det er nødvendigt at beskytte denne oprindelsesbetegnelse.
For det første blev EU-Domstolen bedt om at tage stilling til, hvad der forstås ved en ”indirekte kommerciel brug af en registreret geografisk betegnelse”. EU-Domstolen bemærkede indledningsvis, at der kun kunne være tale om ”brug” af en registreret betegnelse, ”Scotch Whisky”, såfremt der var tale om en anvendelse, som var identisk med betegnelsen, eller som visuelt eller fonetisk er meget lignende den registrerede betegnelse. For at der er tale om en fonetisk lighed mellem de anvendte betegnelser, skal ordenes lyd minde om hinanden. Herudover skal der skelnes mellem en direkte brug på selve produktet eller dens emballage, og en indirekte brug i supplerende marketings- eller informationsdokumenter. EU-Domstolen fastslog dog, at uanset om der var tale om direkte eller indirekte brug, så skulle betegnelsen anvendes i en form, der er identisk med denne, eller i fonetisk eller visuel henseende lignede denne. Det var ikke tilstrækkeligt i forhold til denne bestemmelse, at der blev vækket en association hos den relevante kundekreds.
For det andet blev EU-Domstolen bedt om at tage stilling til fortolkningen af udtrykket ”antydning”, da EU-retten også beskytter betegnelsen ”Scotch Whisky” imod enhver antydning, som f.eks. brugen af ”Glen”. Begrebet ”antydning” omfatter de situationer, hvor en beskyttet geografisk betegnelse anvendes, således at forbrugeren føres til at tænke på den vare, som betegnelsen gælder for. EU-Domstolen bemærkede i denne forbindelse, at det er op til den nationale ret at vurdere, hvorledes forbrugeren føres til at tænke på det pågældende produkt. EU-Domstolen præciserede i denne forbindelse, at vurderingen skulle tage hensyn til ”opfattelsen hos en almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet europæisk gennemsnitsforbruger”. Ydermere præciserede EU-Domstolen, at det i forhold til denne vurdering også var relevant at undersøge, om antydningen frembyder fonetisk eller visuel lighed, om end dette ikke er en betingelse for, at der kan foreligge en antydning. Ligeledes var det relevant at undersøge, om der forelå en begrebsmæssig lighed mellem udtrykkene på forskellige sprog, da dette ligeledes kunne føre forbrugeren til at tænke på produktet, som er beskyttet af oprindelsesbetegnelsen. EU-Domstolen fastslog dog, at der derimod ikke skulle tages hensyn til, om den omtvistede betegnelse var ledsaget af en nærmere angivelse af produktets/varens virkelige oprindelse eller i hvilken sammenhæng, hvori betegnelsen indgik.
For det tredje blev EU-Domstolen bedt om at tage stilling til, om der skulle tages hensyn til den sammenhæng hvori den potentielt krænkende bestanddel anvendes, i forbindelse med vurderingen af, om der forelå en ” falsk eller vildleden angivelse” af produktets oprindelse, kendetegn m.m. I henhold til bestemmelsen er samtlige oplysninger i forbindelse med det pågældende produkts betegnelse, præsentation eller mærkning omfattet, der i form af en tekst, et billede eller en anden form, kan oplyse om produktets herkomst, oprindelse, art og hovedegenskaber. Vurderingen af om der foreligger en ”falsk eller vildledende antydning” skal foretages af den nationale domstol, men EU-Domstolen præciserede, at der stadig kunne foreligge en krænkelse, selvom en anden oprindelse var angivet på produktet.
Sammenfattende for alle 3 kategorier af beskyttelse af geografiske oprindelsesbetegnelser er dog, at angivelse af varens egentlige oprindelse ikke er tilstrækkeligt til at sikre sig, at man ikke krænker en beskyttet betegnelse. Selvom EU-Domstolen ikke tager stilling til, hvorvidt ”Glen” udgjorde en krænkelse af betegnelsen ”Scotch Whisky”, yder EU-Domstolen flere væsentlige fortolkningsbidrag til, hvordan EU-retten skal fortolkes og anvendes af de nationale domstole i forbindelse med tvister af denne art. Netop af denne grund er dommen relevant for alle, som enten ønsker at markedsføre et produkt, hvor der er lignede produkter, som har opnået en beskyttet betegnelse, og som har brug for at kende rækkevidden af deres beskyttelse.