SØNDERBY LEGAL søger praktikanter til vort kontor i Randers til efteråret 2021
Om Sønderby Legal:
Advokatfirmaet Sønderby Legal er et erhvervsorienteret advokatfirma, som repræsenterer både danske og udenlandske virksomheder samt organisationer.
Hos Sønderby Legal beskæftiger vi os primært med EU-ret, fast ejendom, landbrug, M&A samt corporate and commercial.
Vi har kontorer i både København, Aarhus og Randers. Vi er cirka 25 medarbejdere bestående af advokater, jurister, advokatsekretærer, juridiske assistenter samt studerende.
Til vort kontor i Randers søger vi en eller flere praktikanter til opstart i efteråret 2021.
Som praktikant hos Sønderby Legal får du:
• mulighed for at anvende din teoretiske viden i praksis,
• mulighed for dybdegående sagsbehandling,
• mulighed for at få indblik i, hvordan advokater og jurister arbejder i praksis, samt
• mulighed for at dygtiggøre dig gennem kompetent sparring.
Din profil:
• Du læser cand.jur. eller cand.merc.jur.
• Du har et højt fagligt niveau med gode eksamensresultater.
• Du er fleksibel, engageret og serviceorienteret.
• Du er motiveret for at afprøve dine teoretiske færdigheder i praksis.
• Du behersker engelsk såvel mundtligt som skriftligt.
• Det er en fordel, hvis du interesserer dig for landbrug, miljøret og EU-ret.
Om praktikforløbet:
Praktikforløbet skal svare til cirka fire måneders arbejde på fuld tid. Forløbet kan enten sammensættes således, at du arbejder 4 dage om ugen i 4½ måned eller 5 dage om ugen i 4 måneder. Du vil have mulighed for at følge et valgfrit kursusfag på universitetet ved siden af.
Vi tilbyder deltagelse i vores sociale og faglige arrangementer, herunder sommerfest og interne kurser. Vi stiller kontorplads og PC til rådighed for dig.
Sønderby Legal yder det maksimale erkendtlighedsbeløb på kr. 3.000 om måneden, som påskønnelse for opholdet i virksomheden.
Der vil desuden være mulighed for eventuel ansættelse som stud.jur. eller stud.merc.jur. både før påbegyndelse af praktikforløbet samt efter endt praktikforløb.
Tiltrædelse:
Semesterstart i efteråret 2021.
Spørgsmål og ansøgning:
Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte HR ansvarlig, Helle Ankerstjerne på mail ha@sonderbylegal.eu eller på telefon 25166515
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning, CV,
karakterer samt eventuelle anbefalinger senest d. 1 april til mail ha@sonderbylegal.eu.
Samtaler vil blive afholdt umiddelbart herefter.
Vi glæder os til at høre fra dig!