mail@sonderbylegal.eu
+45 72 10 90 90

Ny ejer kan stilles til regnskab for ulovlige prisaftaler i opkøbt firma


En købende virksomhed, der overtager de forretningsmæssige aktiviteter i en anden virksomhed, kan ifølge EU-Domstolen ifalde erstatningsansvar for den købte virksomheds overtrædelse af EU’s konkurrenceregler, som har fundet sted inden overtagelsen. Endda selv om den overtagne virksomhed er likvideret.

Læs artiklen fra Jyllands-Posten, mandag den 26. august 2019 her.

Sagen omhandlede tre virksomheder; Sata-Asfaltti, Interasfaltti og Asfalttineliö. De havde i årene fra 1994 til 2002 deltaget i et kartel på det finske asfaltmarked sammen med yderligere fire andre virksomheder. I perioden fra 2000 til 2002 var de tre virksomheder blevet købt af deres respektive moderselskaber, som havde likvideret virksomhederne og videreført deres forretningsmæssige aktiviteter. Sata-Asfaltti blev overtaget af Skanska Industrial Solutions (herefter SIS), Interasfaltti af NCC Industry (NCC) og Asfalttineliö af Asfaltmix.

I 2007 blev alle syv virksomheder, der havde deltaget i kartellet, idømt bøder af den finske forvaltningsdomstol, Korkein hallinto-oikeus, for deres deltagelse. SIS, NCC og Asfaltmix blev idømt bøder som følge af de likviderede virksomheders deltagelse. Deltagelsen udgjorde en overtrædelse af EU-konkurrencereglernes forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder. Reglerne har til formål at forhindre aftaler mellem virksomheder, herunder bl.a. kartelvirksomhed, som kan begrænse en effektiv konkurrence i EU’s indre marked.

På grundlag af afgørelsen fra Korkein hallinto-oikeus anlagde den finske by, Vantaa, i 2009 en sag om erstatning ved den finske domstol i første instans, Käräjäoikeus. Ifølge Vantaa havde byen, som følge af kartellet, betalt uforholdsmæssigt høje priser for asfalteringsarbejde udført i årene fra 1998 til 2001. Vantaa påstod, at SIS, NCC og Asfaltmix var solidarisk erstatningsansvarlige for det tab, som byen havde lidt på grund af kartellet. SIS, NCC og Asfaltmix indvendte herimod, at de ikke var erstatningsansvarlige, eftersom tabet var forvoldt af de likviderede virksomheder, som ikke længere eksisterede, og at erstatningskravet i givet fald skulle have været fremsat på tidspunktet for likvideringen.

Käräjäoikeus nåede dog frem til, at SIS, NCC og Asfaltmix var erstatningsansvarlige for tabet som følge af de likviderede virksomheders deltagelse i kartellet. Dommen blev efterfølgende omstødt i en appelsag ved den finske appeldomstol, Hovioikeus. Denne domstol fandt modsat, at SIS, NCC og Asfaltmix ikke kunne holdes erstatningsansvarlige for tabet forvoldt af de likviderede virksomheder. Dommen blev anket til Finlands øverste domstol, Korkein oikeus. I lyset af, at Käräjäoikeus og Hovioikeus var nået frem til forskellige resultater, besluttede Korkein oikeus at forelægge sagen præjudicielt for EU-Domstolen.

Korkein oikeus ønskede EU-Domstolens stillingtagen til, om EU-konkurrencereglernes forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder indebærer, at en virksomhed, der køber en anden virksomhed, og i den forbindelse likviderer den købte virksomhed og viderefører dens forretningsmæssige aktiviteter, kan holdes erstatningsansvarlig for tab, som er forvoldt af den likviderede virksomhed som følge af den pågældendes deltagelse i et kartel, der er forbudt i henhold til EU-konkurrencereglerne.

EU-Domstolen indledte med at henvise til sin egen faste retspraksis på området. Det følger heraf, at EU-konkurrencereglernes forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder skaber umiddelbare virkninger og rettigheder for borgerne. For eksempel har borgerne ret til at kræve erstatning for et påført tab, når der er årsagsforbindelse mellem tabet og en konkurrence-begrænsende aftale mellem virksomheder, som er forbudt efter EU-konkurrencereglerne. Retten til erstatning skal dermed ses som en integreret del af EU-konkurrencereglerne. Hvis det forholdt sig anderledes og ikke var muligt for borgerne at kræve erstatning for tab, der er påført dem som følge af en konkurrencebegrænsende aftale mellem virksomheder, ville formålet med EU-konkurrence-reglerne og den effektive virkning af disse regler blive bragt i fare. Det forhold, at virksomheder, der overtræder EU-konkurrencereglerne, er erstatningsansvarlige for tab, der forvoldes som følge af deres deltagelse i en konkurrencebegrænsende aftale mellem virksomheder, er nemlig med til at afskrække virksomhederne fra at deltage i sådanne aftaler.

EU-Domstolen bemærkede hertil, at EU-konkurrencereglernes forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder finder anvendelse på enhver enhed, der udøver økonomisk aktivitet, uanset denne enheds juridiske status og måden, hvorpå den er finansieret. Når en sådan økonomisk enhed overtræder EU-konkurrencereglerne, påhviler det den derfor, ifølge princippet om personligt ansvar, at stå til regnskab for overtrædelsen. Dette princip er ikke til hinder for, at en virksomhed, der har videreført de forretningsmæssige aktiviteter i en anden virksomhed, som i den forbindelse er blevet likvideret, pålægges ansvaret for den livkviderede virksomheds overtrædelse af EU-konkurrencereglernes forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder, når den likviderede virksomhed ikke længere eksisterer. Erstatningsansvaret følger dermed den økonomiske aktivitet.

Formålet, der forfølges med EU-konkurrencereglerne, og den effektive virkning af disse regler ville nemlig blive bragt i fare, hvis virksomheder, der er ansvarlige for tab forvoldt ved deres overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, kunne unddrage sig deres erstatningsansvar, f.eks. ved omstrukturering, overdragelse eller en anden organisatorisk ændring.

EU-konkurrencereglernes forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder indebærer derfor, at en virksomhed, der har overtaget de forretningsmæssige i en anden virksomhed, og som i den forbindelse har likvideret den købte virksomhed, kan holdes erstatningsansvarlig for tab, som er forvoldt som følge af den likviderede virksomheds deltagelse i et kartel, der er forbudt i henhold til EU-konkurrencereglerne.

På den baggrund konkluderede EU-Domstolen, at SIS, NCC og Asfaltmix i deres egenskab af virksomheder, som havde overtaget de forretningsmæssige aktiviteter i Sata-Asfaltti, Interasfaltti og Asfalttineliö og i den forbindelse likvideret disse virksomheder, var erstatningsansvarlige for det tab, der var forvoldt af den kartelvirksomhed, som de likviderede virksomheder havde deltaget i, og som var i strid med EU-konkurrencereglernes forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder.

Denne dom fra EU-Domstolen kan have vidtrækkende betydning for virksomheder, der overtager de forretningsmæssige aktiviteter i en eller flere andre virksomheder. Den købende virksomhed kan nemlig i fremtiden risikere at ifalde erstatningsansvar for den købte virksomheds overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, selvom om den købende virksomhed aldrig selv har været involveret i eller har haft kendskab til overtrædelsen og selvom den, for at være på den sikre side, har likvideret den købte virksomhed, som udøvede overtrædelsen.

"Det er afgørende for os, at der er kvalitet i alt, hvad vi foretager os"

Kontakt os

 

København K

Amaliegade 12
1256 København K
Parkeringsvejledning

AARHUS

Havnegade 4
8000 Aarhus C
Parkeringsvejledning

RANDERS

Tronholmen 3
8960 Randers SØ
Parkeringsvejledning


Telefon: +
45 7210 9090
Email:
mail@sonderbylegal.eu

Kontonr.:
6186 0011301118
IBAN:
DK2261860011301118
SWIFT:
KRONDK22


×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Kontakt os

Har du brug for hjælp kan du kontakte os gennem kontaktformularen eller ringe 72 10 90 90Vi kan hjælpe med følgende