OM OS:
Vi er et erhvervsorienteret advokatkontor, der repræsenterer både danske og udenlandske virksomheder og organisationer. Vi har kontorer i både Randers, Aarhus og København. Vi er cirka 30 medarbejdere, herunder 12 jurister, fordelt på kontorerne.
På vores kontor i Randers beskæftiger vi os primært med EU-ret, særlovsstrafferet, fast ejendom, landbrugs- og miljøret, samt selskabsret.
Til vores kontor i Randers søger vi 1-2 studentermedhjælpere.
VI TILBYDER:
- Mulighed for at få indblik i arbejdsgangene på et advokatkontor.
- Mulighed for dybdegående sagsbehandling, herunder bl.a. gennem modtagelse af nye sager, udarbejdelse af notater, litteratur- og praksissøgning, udkast til skrivelser og processkrifter, samt meget andet, der kan bidrage til at styrke din faglighed.
- Mulighed for klientkontakt, herunder deltagelse i møder med klienter.
- Mulighed for deltagelse i retsmøder og hovedforhandlinger.
- Mulighed for at stifte bekendtskab med flere af vores fagområder, herunder gennem tæt samarbejde og sparring med vores jurister.
- Mulighed for at komme i praktikforløb, hvis/når du læser på kandidaten.
DIN PROFIL:
- Du læser almen jura eller erhvervsjura på bacheloren eller kandidaten.
- Du har et højt fagligt niveau med gode eksamensresultater.
- Du er fleksibel, engageret, høflig, serviceoriente-ret, og er klar på et stort ansvar fra første dag.
- Du er motiveret for at afprøve dine teoretiske færdigheder i praksis.
- Du er omstillingsparat og klar på at tilegne dig ny viden.
- Du er indstillet på, at der kan være behov for praktisk arbejde i et begrænset omfang.
SOCIALT:
Vi prioriterer vores sociale arrangementer højt, og afholder helst noget hver måned. Senest har vores kontor været i klatrepark og ude at bowle. De næste arrangementer står på vinsmagning og Escape Room. Herudover afholder vi også arrangementer på tværs af vores 3 kontorer, herunder en fast sommerfest og julefrokost.
TILTRÆDELSE:
Vi ser gerne, at du kan tiltræde snarest muligt.
Samtaler vil blive afholdt løbende, og vi anbefaler derfor, at du ansøger hurtigst muligt.
SPØRGSMÅL OG ANSØGNING:
Henvendelser med spørgsmål vedrørende stillingen mv. kan rettes til HR-ansvarlig, Helle Ankerstjerne, på ha@sonderbylegal.eu eller på telefon 25166515.
Ansøgningen skal stiles til ha@sonderbylegal.eu. Du bedes desuden vedlægge CV, karakterblad, samt eventuelle anbefalinger.
Vi glæder os til at høre fra dig!