Sønderby legal forstærker med ny advokatfuldmægtig

Advokatfirmaet Sønderby Legal udvider teamet med en ny advokatfuldmægtig. Det sker som følge af Sønderby Legals fusion med Forman Advokater i 2021, for at imødekomme den stigende efterspørgsel for især rådgivning af transportvirksomheder relateret til særlovsstraffesager.

Det skete med tiltrædelsen af Döne Keskin den 1. marts 2022 som advokatfuldmægtig med tilknytning til afdelingen i København.

Döne Keskin er uddannet jurist (cand.jur.) fra Syddansk Universitet, og beskæftiger sig primært med færdselsstrafferet, vognmandstilladelser, forsikringsret samt købe- og aftaleret.

Döne kom til os som en del af Forman Advokaters team, hvor hun indtil tiltrædelsen som fuldmægtig har fungeret som stud.jur.

Vi ser frem til det fortsatte samarbejde, hvor Döne nu bliver en fast del af Sønderby Legal, som i forvejen rummer 3 advokatfuldmægtige.