Det var EU-stridigt at sidestille en simpel regnefejl med snyd, fastslår klagenævn
En afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet har netop sat punktum i en principiel sag om bortfald af tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og udelukkelse fra at søge støtte under lignende ordninger i 2021 og 2022. Nævnet gav vor klient – en landmand – medhold i, at de vidtgående sanktioner fra myndighedernes side var uberettigede.
Sagen omhandlede landmandens støtteanmodning om tilskud til etablering af en ny slagtesvinestald. Landmanden havde i 2016 ansøgt om tilsagn om tilskud til projektet med flere tusinde stipladser. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø meddelte i 2017 landmanden tilsagn om tilskud til det ansøgte projekt. Landmanden anmodede i 2018 om udbetaling af støtten. Nogle år senere, efter kontrol, vurderede Styrelsen, at det angivne antal stipladser var fejlagtigt. Ifølge Styrelsen var der blevet etableret færre stipladser end som oprindeligt oplyst. Forskellen skyldtes en simpel regnefejl begået af landmandens eksterne rådgiver, hvor en parentes i formlen for udregning af m2 til stipladser var udeladt. Denne tekniske fejl betød, at det beregnede antal pladser blev for højt. På trods af dokumentation og det forhold, at landmanden naturligvis i tillid til en professionel rådgiver i god tro havde indsendt sin ansøgning, vurderede myndigheden, at fejlen skulle sanktioneres efter nogle af EU-rettens mest vidtgående bestemmelser. Dette førte til en afgørelse om bortfald af tilsagnet, krav om tilbagebetaling af støtten og udelukkelse fra støtteordninger i to år. Ligesom Landbrugsstyrelsen valgte at politianmelde landmanden.
”Simple regnefejl anses EU-retligt som for sanktionsfri tilsidesættelser. De må ikke forveksles med sanktionsbårne overtrædelser i ond tro. Ret skal være ret – også i landbrugets virkelighed”
Via Sønderby Legal indgav landmanden en klage over afgørelsen med henvisning til såvel EU-rettens proportionalitetsprincip, retssikkerhedsprincip og fast praksis fra EU-Domstolen om god tro og hændelige fejl i tilskudsansøgninger. Sagen gik videre til behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet, som var enig: Der var ikke tale om falske oplysninger i EU-retlig forstand, og fejlen kunne ikke betegnes som en forsømmelse. Nævnet lagde vægt på, at fejlen havde en klar og dokumenteret årsag, og at landmanden ikke havde forsøgt at opnå uberettiget støtte. Derudover fastslog Nævnet, at anvendelsen af artikel 35, stk. 6 i EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 640, kræver en konkret vurdering – og ikke automatisk kan bringes i anvendelse ved tekniske fejl.
Afgørelsen markerer en vigtig sejr for alle, der dagligt navigerer i det komplekse landskab af EU-støtteordninger og nationale forvaltningsprocedurer. Med Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er det nu fastslået, at det har en retlig konsekvens, når myndighederne griber til de hårdeste sanktioner uden tilstrækkelig juridisk og proportional afvejning. Det er en vigtig påmindelse om, at god tro, hændelige fejl og reel opfyldelse af støtteformål ikke må håndteres som formalistisk og automatiseret administration.