EU-Domstolen fastslår, at kød, der slagtes uden forudgående bedøvelse, f.eks. som led i en rituel slagtning, ikke opfylder betingelserne for EU-logoet for økologisk produktion.
Læs advokat Hans Sønderby Christensens artikel bragt mandag den 5. april 2019 på Jyllands-Postens hjemmeside her eller hent den som pdf her.
Det har afgørende betydning for europæiske virksomheder, at konkurrencen foregår på oplyst grundlag. Der gælder snævre EU-retlige begrænsninger for ønsket om at ”pynte sig med lånte fjer”. Det viser en ny afgørelse fra EU-Domstolen, som forbyder brug af økomærke ved rituel slagtning og en svensk afgørelse fra Patent- og Markedsdomstolen, hvorefter det blev kendt forbudt at markedsføre økologiske produkter som sundere og mere miljøvenlige end konventionelle produkter.
I dommen fra februar 2019 har EU-Domstolen taget stilling til, hvorvidt EU-logoet for økologisk produktion kan anvendes på produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været genstand for rituel slagtning. EU-Domstolen fastslog, at sådanne produkter ikke kan påføres EU-logoet for økologisk produktion.
Sagen vedrørte den franske dyrevelfærdsorganisation, Euvre d’assistance aux bêtes d’abattoires (herefter ”OABA”), der i 2012 anmodede Ministre de l’Agriculture et de l’Alimentation (herefter ”landbrugsministeren”) om at bringe reklameringen for og markedsføringen af hakkebøffer med mærket ”Tendre France” til ophør. Baggrunden var, at produktet var halal-certificeret samtidigt med, at produktet var mærket med EU-logoet for økologisk produktion, hvilket OABA mente var uforeneligt med hinanden.
Samme dag anmodede OABA Institut national de l’origine et de la qualité (administrativ institution under landbrugsministeriet) om at forbyde anvendelsen af EU-logoet for økologisk produktion i forbindelse med oksekød fra dyr, der slagtes uden forudgående bedøvelse.
Begge anmodninger blev stiltiende afslået af myndighederne, hvorefter OABA anlagde sag ved Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig). Conseil d’État valgte at henvise sagen til tribunal administratif de Montreuil (forvaltningsdomstolen i Montreuil, Frankrig). Tribunal administratif de Montreuil gav imidlertid ikke OABA medhold, hvorefter OABA appellerede afgørelsen til cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles, Frankrig).
OABA var overordnet af den opfattelse, at EU-logoet for økologisk produktion ikke kunne anvendes på produkter fra dyr, der var slagtet uden forudgående bedøvelse, da en sådan slagtemetode ikke kunne opfylde kravet om høje dyrevelfærdsstandarder som fastsat i EU-reglerne om økologisk produktion. I modsætning hertil mente den franske landbrugsminister, at EU-reglerne ikke hindrede, at reglen om forudgående bedøvelse kunne fraviges i forbindelse med rituel slagtning. Derimod kunne princippet om slagtning med forudgående bedøvelse fraviges under henvisning til religionsfriheden.
Cour administrative d’appel de Versailles var herefter i tvivl om, hvorledes EU-retten skulle fortolkes. Retten valgte derfor at udsætte sagen med henblik på at spørge EU-Domstolen om, hvorvidt EU-logoet for økologisk produktion kunne udstedes til produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse havde været genstand for rituel slagtning.
Indledningsvist henviste EU-Domstolen til betragtningerne bag EU-reglerne om økologisk produktion, som grundlæggende var, at økologisk produktion var karakteriseret ved anvendelsen af høje dyrevelfærdsnormer. EU-Domstolen henviste samtidigt til, at pligten til holde dyrets lidelse på et minimum, som var fastsat i EU-reglerne om økologisk produktion, bidrog til at opfylde målet om at sikre et højt dyrevelfærdsniveau.
EU-Domstolen bemærkede, at EU-lovgiver gentagne gange havde fremhævet sit ønske om at sikre et højt dyrevelfærdsniveau i forbindelse med økologisk produktion, hvilket tydeliggjorde, at økologisk produktion var karakteriseret ved overholdelse af høje standarder på området for dyrevelfærd på ethvert område og enhver fase i produktionen.
EU-Domstolen bemærkede herefter, at EU-reglerne om økologisk produktion imidlertid ikke udtrykkeligt definerede den eller de metoder til slagtning af dyr, som var egnede til at holde dyrets lidelse på et minimum og dermed opfylde målet om, at der skulle være et højt niveau af dyrevelfærd. EU-Domstolen inddrog herefter de generelle EU-regler om slagtning af dyr, hvoraf fremgik, at dyr skulle skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning. Yderligere inddrog EU-Domstolen det forhold, at videnskabelige undersøgelser havde vist, at bedøvelse udgjorde den teknik, som var mindst skadelig for dyrevelfærden på slagtetidspunktet.
EU-Domstolen fastslog herefter, at foretagelsen af rituel slagtning uden forudgående bedøvelse kun undtagelsesvist var tilladt i EU, idet formen ikke sikrede, at dyrets lidelse blev holdt på et minimum. Slagtemetoden var desuden kun tilladt for at sikre overholdelsen af religionsfriheden.
Afslutningsvis henviste EU-Domstolen til, at det var afgørende at sikre, at forbrugerne blev garanteret, at de produkter, der var mærket med EU-logoet for økologisk produktion, rent faktisk også var blevet fremstillet under overholdelsen af de højeste standarder på dyrevelfærdsområdet.
På den baggrund konkluderede EU-Domstolen, at EU-logoet for økologisk produktion ikke kunne anvendes på produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse havde været genstand for en rituel slagtning.
I juli 2017 fastslog den svenske Patent- og Markedsdomstol, at det var i strid med den svenske markedsføringslov, at en detailkæde markedsførte økologiske fødevarer som sundere og mere miljøvenlige end konventionelle fødevarer. Sagt med andre ord kunne markedsføringen af de økologiske fødevarer ikke ”pynte sig med lånte fjer”. Det er sandsynligt, at danske domstole vil komme til frem til samme resultat, såfremt tilsvarende spørgsmål skulle opstå i Danmark.
Afgørelserne viser, at fødevarebranchen i EU er underlagt håndfaste krav til retvisende markedsføring, og at hverken producenter eller detailhandlen kan pynte sig med ”lånte fjer”.