Ifølge EU-Domstolens nyeste praksis er geografiske emballeringskrav kun lovlige, hvis de tager sigte på at bevare kvaliteten af produktet, at garantere dets oprindelse eller at sikre kontrollen.
Læs advokat Hans Sønderby Christensens artikel bragt fredag den 31. maj 2019 på Jyllands-Postens hjemmeside her.
For europæiske virksomheder er det væsentligt at kende til, hvornår hensynet til deres geografiske produktinteresser må vige for andre virksomheders krav på varernes og tjenesteydelsernes frie bevægelighed. Ligesom eksporterende virksomheder har behov for at kende til, hvornår hensynet til forbrugernes krav på at kende produktets oprindelse slår igennem. EU-Domstolen tillader ikke uden videre, at geografisk beskyttede landbrugsprodukter kræves emballeret indenfor produktionsregionen. Dette bekræftes af en ny dom fra december 2018. Med dommen fastslår EU-Domstolen, at et geografisk emballeringskrav kun er lovligt, hvis det er et nødvendigt og forholdsmæssigt middel til at sikre produktets kvalitet, hvis det garanterer produktets geografiske oprindelse eller hvis det er nødvendigt for at sikre kontrollen med varespecifikationen for den geografiske betegnelse, som produktet er beskyttet af.
Sagen udsprang af, at sammenslutningen, Schutzverbandes der Schwarzwälder Schinkenhersteller, ønskede en ændring af varespecifikationen for ”Schwarzwälder Schinken”, der siden 1997 har været registeret som en beskyttet geografisk betegnelse. Sammenslutningen indgav derfor i marts 2005 en ansøgning til Deutsches Patent- und Markenamt (den tyske patent- og varemærkemyndighed, herefter DPMA) om at få ændret varespecifikationen for dette produkt således, at ”Schwarzwälder Schinken” skal emballeres inden for produktionsregionen.
På grund af indsigelser indgav Schutzverbandes der Schwarzwälder Schinkenhersteller i februar 2007 en fornyet ansøgning om ændring af varespecifikationen til DPMA. Denne ansøgning blev der også indgivet indsigelser mod, blandt andet fra en stor distributør af kødprodukter som forestår udskæring og emballering af ”Schwarzwälder Schinken” uden for produktionsområdet.
I december 2008 afslog DPMA ansøgningen om ændring af varespecifikationen fra Schutzverbandes der Schwarzwälder Schinkenhersteller vedrørende udskæring og emballering. DPMA begrundede afslaget med, at ansøgningen ikke var i overensstemmelse med EU-retten. Schutzverbandes der Schwarzwälder Schinkenhersteller anlagde herefter sag ved Bundespatentgericht (Den tyske Føderale Patentdomstol). I oktober 2011 fastslog Bundespatentgericht, at ansøgningen om ændring af varespecifikationen overholdt kravene i EU-retten, hvorved DPMA’s afgørelse blev annulleret. En af de sagsøgte, benævnt i dommen som ”EC”, iværksatte herefter appel ved Bundesgerichtshof (Den tyske Føderale Domstol), der i april 2014 ophævede Bundespatentgerichts afgørelse, og hjemviste sagen til fornyet behandling hos Bundespatentgericht. Bundespatentgericht valgte herefter at udsætte sagen og forelægge spørgsmålet for EU-Domstolen.
EU-Domstolen blev herefter anmodet om at svare på, hvorvidt det er i overensstemmelse med EU-retten, at en myndighed imødekommer en anmodning om ændring af en varespecifikation, hvorefter et produkt, der er certificeret ved en beskyttet geografisk betegnelse, skal være emballeret i sit geografiske produktionsområde.
Indledningsvis henviste EU-Domstolen til ordlyden af EU’s regler om varespecifikationer for beskyttede geografiske betegnelser. Med afsæt heri bemærkede EU-Domstolen, at en varespecifikation, der gør tildelingen af en beskyttet geografisk betegnelse betinget af, at produktet emballeres i et afgrænset geografisk område, skal tage sigte på ét af følgende; at bevare kvaliteten af produktet, at garantere dets oprindelse eller at sikre kontrollen med produktet.
EU-Domstolen bemærkede herefter, at hensynet til at fremme landbrugsprodukters kvalitet med det formål at forbedre deres omdømme bl.a. ved brug af oprindelsesbetegnelser, som nyder en særlig beskyttelse, generelt anerkendes i EU-lovgivningen som led i den fælles landbrugspolitik. Formålet med EU-lovgivningen er ligeledes at tilgodese forbrugernes forventninger til kvalitetsprodukter og til, at produkterne skal have en bestemt geografisk oprindelse. Dels at fremme landbrugsproducenternes mulighed for at opnå bedre indtægter på lige konkurrencevilkår til gengæld for en reel indsats for at fremme kvalitetsprodukter.
EU-Domstolen fastslog herefter, at en varespecifikation, hvorefter produktet ikke må emballeres uden for sit geografiske produktionsområde, har restriktive virkninger for samhandelen. Den kan derfor kun være i overensstemmelse med EU-retten, såfremt begrænsningen udgør et nødvendigt og passende middel til netop at sikre ét af de tre hensyn, der er indeholdt i EU’s regler om varespecifikationer for beskyttede geografiske betegnelser. Det vil sige hensynet til bevaring af produktets kvalitet, oprindelse og sikring af kontrol.
Herefter præciserede Domstolen rækkevidden af disse tre mulige begrundelser for at begrunde det geografiske emballeringskrav. Præciseringerne skal sætte Bundespatentgericht i stand til selv at foretage den endelige vurdering.
For så vidt angår hensynet til bevaring af produktets kvalitet præciserede EU-Domstolen, at det geografiske emballeringskrav i varespecifikationen kun er relevant, hvis emballering uden for produktets geografiske produktionsområde indebærer forøget risiko for kvaliteten. Derimod kan kravet ikke være relevant, hvis andre lignende produkter er udsat for samme risici. Dette kriterie må anses for snævert, idet EU-Domstolen lægger afgørende vægt på, om der kan dokumenteres en forøget risiko som følge af emballeringen uden for produktionsregionen.
For så vidt angår hensynet til at sikre produktets sporbarhed og oprindelse bemærkede EU-Domstolen, at Schutzverbandes der Schwarzwälder Schinkenhersteller ikke havde dokumenteret, at emballeringen i det geografiske produktionsområde var nødvendigt for at garantere produktets oprindelse. Dermed var det ikke tilstrækkeligt, at sammenslutningen havde fremført argumentet på generel vis og uden nogen nærmere begrundelse.
For så vidt angår hensynet til at sikre en effektiv kontrol med produktet bemærkede EU-Domstolen, at en kontrol, der udføres uden for produktionsområdet, i visse tilfælde kan give en mindre garanti for produktets kvalitet og ægthed. Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor varespecifikationen forudsætter dybdegående og systematiske kontroller, og hvor et specialiseret kendskab hos kontrolpersonalet til produktets fremstillingsetaper og egenskaber er en forudsætning for kontrol, der kun vanskeligt kan tænkes indført i de øvrige medlemsstater. EU-Domstolen fastslog, at denne begrundelse ikke er gangbar, fordi Bundespatentgericht allerede havde anført, at varespecifikationen for ”Schwarzwälder Schinken” kun indeholder anvisninger, som må anses for sædvanlige i skinkehandelen, og som ikke gik videre end de gældende kriterier for fødevarehygiejne.
EU-Domstolen overlod det herefter til Bundespatentgericht at vurdere, om kravet i den pågældende varespecifikation, hvorefter ”Schwarzwälder Schinken” kun må emballeres inden for sit geografiske produktionsområde, er et nødvendigt og forholdsmæssigt middel til at sikre produktets kvalitet, at garantere produktets oprindelse eller at sikre kontrollen med varespecifikationen af den beskyttede geografiske betegnelse.
Betingelsen vedrørende hensynet til at sikre produktets kvalitet anses dog af EU-Domstolen for snæver, idet Schutzverbandes der Schwarzwälder Schinkenhersteller skal påvise en forøget risiko for produktets kvalitet som følge af f.eks. transport. Yderligere må betingelsen vedrørende hensynet til at sikre en effektiv kontrol anses for udelukket af Bundespatentgericht, ligesom Schutzverbandes der Schwarzwälder Schinkenhersteller heller ikke havde dokumenteret, at emballeringen i produktionsregionen var nødvendig for at garantere produktets oprindelse.
Selvom EU-Domstolen ikke konkret tog stilling til, om den pågældende varespecifikation for ”Schwarz-wälder Schinken” kan godkendes, yder EU-Domstolen flere væsentlige fortolkningsbidrag til, hvordan EU-retten skal fortolkes og anvendes af de nationale domstole i forbindelse med tvister af denne art. Dommen er således relevant for alle, der producerer eller distribuerer landbrugsprodukter, der er beskyttet af en geografisk betegnelse, og som har brug for at kende rækkevidden af denne beskyttelse. På forhånd synes det dog næsten givet, at Bundespatentgericht vil nå frem til, at det geografiske emballeringskrav ikke kan indføres, eftersom Domstolen stiller snævre betingelser for opfyldelse af de tre krav, hvor mindst ét skal være opfyldt.