Producenter af radioudstyr er ikke forpligtet til at supplere CE-mærkningen med identifikationsnummer på producentlandets officielle prøveorgan, såfremt produktet ifølge producenten er fremstillet i henhold til en EU-harmoniseret standard.

Læs advokat Hans Sønderby Christensens artikel bragt mandag den 22. oktober 2018 på Jyllands-Postens hjemmeside her.

I en ny dom fastslår EU-Domstolen, at producenter ikke er forpligtet til at supplere CE-mærkningen med det bemyndigede organs identifikationsnummer, såfremt produktgruppen er fremstillet i overensstemmelse med en harmoniseret standard, da der gælder en formodning for, at produktet overholder de væsentlige krav til produktets indretning. Selvom det således fremgik af lovgivningens ordlyd at identifikationsnummeret skulle påføres, fastslog EU-Domstolen, at bestemmelserne skulle fortolkes i sammenhæng med hele lovgivningen, hvorfor identifikationsnummeret ikke skulle påføres, hvis den harmoniserede standard, ifølge producenten, var overholdt.
I EU-retten spiller CE-mærkning en væsentlig rolle i beskyttelsen af radioudstyrs fri bevægelighed. På EU-niveau er der fastsat krav om at visse produkttyper skal CE-mærkes, mens det for andre produkttyper er valgfrit. Kravet om CE-mærkning gælder blandt andet for legetøj og radioudstyr. Når et produkt er CE-mærket, kan det afsættes i hele EU uden at medlemsstaterne kan stille ydereligere krav til dokumentation for sikkerheden. Produkternes frie bevægelighed er et prioriteret område indenfor EU, og det er derfor et område, som virksomhederne bør være opmærksomme på og tage højde for. En producent som påfører sit produkt en CE-mærkning, erklærer dermed, at produktet lever op til alle relevante krav for CE-mærkningen. Inden for EU har man ligeledes udarbejdet en række europæiske standarder, herunder de harmoniserede standarder, der er af afgørende betydning for producentens gennemførelse af CE-mærkningen. Det er standarder – og retningslinjer – for, hvordan man som pro-ducent opfylder kravene i lovgivningen. Afhængig af hvilke produkter der er tale om, kan overholdelsen af de harmoniserede standarder medføre, at produktet ikke skal godkendes af et bemyndiget organ. EU-Domstolens afgørelse i denne sag omhandler netop forholdet mellem CE-mærkningen og anvendelsen af en harmoniseret standard.
Sagen udsprang af en tvist mellem den italienske virksomhed COBRA og Ministero dello Sviluppo eco-nomico (ministeriet for økonomisk udvikling, herefter MISE), der var bemyndiget til at føre kontrol med denne type produkter i Italien. Tvisten vedrørte manglende anbringelse af kontrolorganets identi-fikationsnummer på apparater fremstillet af COBRA. COBRA er erhvervsdrivende inden for forbruger-elektronik, og markedsfører under varemærket Pascal et repeatersystem til hjemmebrug, der installeres i nærheden af en lyd- eller videokilde, som opfanger og videresender signalet til afspilning i et TV anbragt i en afstand på op til 100 m. Ved en kontrol i 2011 konstaterede MISE, at for så vidt angår de apparater fra Pascal, der blev solgt til forbrugerne, var kontrolorganets identifikationsnummer hverken trykt på apparatet eller på dets emballage, men fremgik alene af den brugsanvisning, der blev leveret med apparatet. MISE beslaglagde apparaterne, og pålagde samtidig COBRA en bøde. Det blev endvidere pålagt COBRA at bringe de beslaglagte eksemplarer og dem, der allerede var markedsført på det italienske marked, i overensstemmelse med kravene om påført identifikationsnummer.
COBRA indbragte sagen for Tribunale amministrativo regionale per il Lazio (den regionale forvaltnings-domstol for Lazio, Italien), der gav MISE medhold, idet denne ret fandt, at EU-reglerne pålagde MISE ansvaret for overensstemmelseskontrollen. Sagen blev efterfølgende indbragt for Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Italien), der fandt, at det både var ulogisk og i strid med proportionalitetsprincippet at pålægge et kontrolorgans indgriben, når der forelå harmoniserede standarder, hvorfor den italienske domstol forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen.
EU-retten kræver, at det bemyndigede organs identifikationsnummer i nogle tilfælde påføres som supplement til CE-mærkningen. For produkttypen – radioudstyr – er der udarbejdet en harmoniseret standard. Hvis producenten følger kravene i den harmoniserede standard og udfører de heri påkrævede tests af apparatet, kan apparatet påføres CE-mærkning uden godkendelse af det bemyndigede organ, da organet skal henholde sig til formodningsreglen om, at apparatet er sikkert. Spørgsmålet for EU-Domstolen var, om apparatet også skulle påføres myndighedens identifikationsnummer, når det var fremstillet i henhold til en harmoniseret standard, og derved ikke havde været til kontrol ved det bemyndigede organ.
EU-Domstolen fastslog indledningsvis, at der ved fortolkningen af bestemmelser i EU-retten både skal tages hensyn til ordlyden, men også til den sammenhæng, hvori de indgår samt de mål, man ønsker at opnå med reglerne. Set i denne kontekst kunne affattelsen af bestemmelsen om CE-mærkning i sig selv give det indtryk, at EU-retten krævede, at CE-mærkningen blev suppleret med identifikationsnummer på kontrolorganet. Det fremgik dog af bilaget til bestemmelsen, at kontrolorganets indgriben i fabrikantens procedure for CE-mærkning ikke var påkrævet i alle tilfælde. Et apparats overensstemmelse med de væsentlige krav, kunne godtgøres af fabrikanten selv, hvis han fuldt ud havde overholdt kravene fastlagt i de harmoniserede standarder. EU-Domstolen fastslog på denne baggrund, at en fabrikant ikke kunne pålægges at supplere CE-mærkningen med myndighedens identifikationsnummer, hvis de harmoniserede standarder var overholdt. EU-Domstolen bemærkede videre, at den modsatte fortolkning ville medføre, at kontrolorganet skulle gribe ind i en situation, hvor apparatets over-ensstemmelse med de væsentlige krav i EU-lovgivningen allerede antages at være opfyldt.
EU-Domstolen fastslog afslutningsvis, at i disse tilfælde, hvor formodningen for korrekt overholdelse af EU-reglerne var til stede, var kontrolorganets indgriben ikke nødvendig med hensyn til at sikre brugernes sundhed og sikkerhed. Dette understøttes af den omstændighed, at kontrolorganets funktion netop ikke er, at føre kontrol med alle apparaters overensstemmelse med kravene i EU-retten, men i stedet at føre kontrol med fabrikanternes procedurer. EU-Dostolen tilføjede i denne forbindelse, at heller ikke i de tilfælde, hvor en fabrikant af egen drift konsulterer organet med henblik på at få bekræftet indholdet af de væsentlige krav i de harmoniserede standarder, er producenten forpligtet til at påføre identifikationsnummeret.
Den EU-retlige regulering af hvornår kontrolorganer kan stille krav om mærkning med identifikations-nummer som supplement til CE-mærkning på radioudstyr er ændret siden spørgesmålet blev forelagt EU-Domstolen. De nye regler, der har fundet anvendelse siden 16. april 2014, har dog ikke medført ændringer i forhold til dommens konklusion, da kontrolorganerne stadig ikke kan stille krav til mærkning med identifikationsnummer til fabrikanter, der fuldt ud anvender de harmoniserede standarder.
Med denne dom er det derfor fastslået, at kontrolorganer for produktgrupper hvor der er indført krav om CE-mærkning, og hvor der foreligger harmoniserede standarder, som følges fuldt ud, ikke har krav på yderligere kontrol eller mærkning med deres identifikationsnummer. Såfremt fabrikantens proce-dure er i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, følger der heraf naturlig en formodning for, at fabrikanten overholder EU-reglerne. Yderligere kontrol vil derfor hverken være i overens-stemmelse med øvrige EU-principper eller -lovgivning.
Det skal bemærkes, at i de tilfælde hvor en fabrikant ikke har anvendt, kun delvis har anvendt, eller hvis harmoniserede standarder ikke findes for en produktgruppe, kan et kontrolorgan stadig under visse betingelser stille krav om yderligere mærkning med identifikationsnummer.